Kvindefærd

Datoer:
Mandag d. 23/8
Mandag d. 30/8
Mandag d. 13/9
Mandag d. 20/9
Mandag d. 27/9
Mandag d, 4/10

Tidspunkt:
Kl. 17.30-19.30

Sted: Huset40, Hovedgaden 40, 4654 Faxe Ladeplads

Antal deltagere: 6-8

Forplejning: The og kaffe

Pris: 75 kr. pr. gang

Der tages selvfølgelig højde for myndighedernes eventuelle corona-restriktioner.

Er du kvinde i alderen 40-50 år, og har du lyst til at lytte til og selv dele sjove, alvorlige, pudsige, skelsættende eller lærerige anekdoter fra livet? 

Udvid dit netværk og din horisont med vedkommende samtaler om livets underfundigheder og vigtige øjeblikke.

På papiret er du omkring mit i livet, hvilket vil sige, at meget vand allerede er løbet gennem din å. Du har oplevet livet fra de gode sider og de mindre gode sider. Du har måske haft tid til at tænke over meningen med livet, mærkelige sammenfald, din egen vej indtil nu, og over hvad du skal bruge resten af livet på.

Når vi mødes er det ikke fordi du skal have haft et specielt glorværdigt liv. Alle liv er noget værd, og det er anekdoterne, der er omdrejningspunktet, og ikke hvor vidt alt er lykkes for dig eller hvor mange pokaler du har samlet på hylden. 

Vi kan lære noget af hinandens fortællinger og måske oven i købet blive inspireret. Lad os samle os omkring vores erfaringer og få nogle hyggelige timer sammen.